Lige nu
Er foråret kommet til nordfyn. Jeg har nydt at kunne sidde ude på terrassen og læse avis og drikke te. Fantastisk. Dagene er blevet lysere og længere. Dejligt.
Pilen står stadigvæk og glor. Det er min dårlige samvittighed, det ikke at få høstet. Før sneen kom var energien ikke til det og nu er jeg lige ny opereret og må nok lade det vente. Nu er pil, jo heller ikke det vigtigste i verden. Der er sikkert andre, som har noget at sælge af, så det går nok. Bare jeg kan flette og har til undervisning er det godt.
Der er lige blevet sat tre nye vinduer og en dejlig bred dør i, i mit værksted. Hulmuren bliver isoleret, midt i denne månede. Så skulle det være lidt lettere, at holde varmen der ude. Det har bare givet så meget lys i rummet. Jeg glæder mig vildt, til at få ryddet op der ude.
Der er nogle gamle køkken skabe/ små diske, dem må jeg se at få solgt, så bliver der lidt mere plads. Jeg har det med, at få samlet lidt rigeligt sammen. Man ved jo aldrig om det lige er dette man kommer til at mangle.
Måske skulle jeg samle til et mindre loppemarked, her i foråret.
Jeg håber at se rigtig mange af jer, til deltagelse i mine hjemme kurser. Nu også for de lidt kuldskære.
|